Faldsikring uden kompromiser
Faldsikringen er aldrig stærkere end det svageste led. Få styr på korrekt vedligehold og det lovpligtige eftersyn, så du er sikker på, dit udstyr kan tage faldet, hvis uheldet er ude.
Faldsikringsudstyr er personligt sikkerhedsudstyr, og som bruger er det dit ansvar, at udstyret er i forsvarlig stand, når det skal anvendes. Foruden de lovpligtige eftersyn er det derfor vigtigt, at udstyret kontrolleres, vedligeholdes og håndteres korrekt, så du kan være sikker på, det altid fungerer efter hensigten.
Gør det til en fast rutine at gennemgå dit udstyr visuelt og funktionelt inden brug. Opstår der tvivl om udstyrets tilstand, må det ikke anvendes.
Tjek for tegn på slid, snit eller flosser. Syninger skal være intakte uden løse tråde eller brud.
Karabiner og kroge skal åbne og lukke korrekt samt låse automatisk.
Disse må ikke være beskadigede eller have været helt eller delvist aktiveret. Alle metaldele skal være fri for rust, revner og deformation.
Faldsikring skal holdes rent for at bevare sin funktion og styrke, da snavs og salt slider på fibrene indefra.
Vask udstyret med lunkent vand og mild sæbe. Undgå kemikalier, opløsningsmidler eller højtryksrens, da dette kan beskadige materialerne.
Lad udstyret tørre ved stuetemperatur. Det må ikke udsættes for direkte sollys eller tørres ved hjælp af varmekilder som radiatorer eller tørretumblere, da varme kan svække materialet.
Når udstyret ikke er i brug, skal det opbevares korrekt.
Opbevar udstyret i et tørt og rent miljø, hvor det er beskyttet mod direkte sollys og fugt.
Hold udstyret væk fra kemikalier og skarpe genstande, og vær opmærksom på, at det ikke opbevares på en måde, hvor det bliver klemt eller deformeres.
Uanset hvor godt du passer på dit faldsikringsudstyr, holder det ikke for evigt. Selv uden synlige skader har udstyret en begrænset levetid, da tekstilerne svækkes naturligt over tid, alt efter lyspåvirkning, temperaturudsving og luftfugtighed.
Faldsikringsudstyr skal have en mærkning, der viser produktionsåret. Det er nemlig herfra, levetiden tæller. Tekstilbaseret udstyr har typisk en levetid på 5-10 år, alt efter brug og forhold, mens metaldele kan have en længere levetid.
Det er altid arbejdsgiverens ansvar, at der føres dokumentation for kontrol og vedligeholdelse, så det er muligt at følge udstyrets historik.
Du skal straks tage udstyret ud af brug og kassere det, hvis:
Mens det er brugerens ansvar at tjekke udstyret i hverdagen, er formålet med det lovpligtige eftersyn at sikre, at både personligt udstyr og faste installationer, herunder de usynlige dele, er forsvarlige og fungerer korrekt.
Alt faldsikringsudstyr og alle faste installationer skal gennemgå en grundig kontrol hver 12. måned. Ved hyppig brug eller arbejde i særligt krævende miljøer kan der være behov for hyppigere kontroller. Eftersynet udføres i henhold til producentens anvisninger.
Tjekkes for slid, skader, kemisk påvirkning og UV-nedbrydning.
Kontrolleres for svækkelse eller brud.
Tjekkes for, om de har været helt eller delvist aktiveret.
Karabiner, kroge og spænder tjekkes for slitage, deformation, korrosion og funktion.
Der tjekkes, at CE-mærke, serienummer og produktdata er læseligt.
Sammenholdes med anbefalet levetid.
Fastgørelse, styrke og synlige skader kontrolleres.
Tjekkes for slitage, korrekt spænding og funktion.
Tjekkes for godkendelser og tidligere eftersyn.
Grundig gennemgang af alle dele.
Træk, bøj og funktionstest af bevægelige dele.
Alt vurderes i forhold til manualer og standarder.
En serviceaftale er din garanti for at dokumentationen er i orden, og at alle frister overholdes.
Vores serviceteknikere er certificeret i alle ABS-systemer og kan dermed udføre de lovpligtige årlige eftersyn af både udstyr og faste installationer fra ABS Safety – og sørger efterfølgende for, at al dokumentation er opdateret og digitalt tilgængeligt via Inspectly.
Har du brug for rådgivning om faldsikring, eller vil du vide mere om vores serviceaftale?