Faldsikring uden kompromiser

Tryghed i højden med faldsikring på flade tage

Taget skal ikke bare beskytte bygningen, men også tagdækkere, teknikere og andre, der arbejder på flade tage. Vi sikrer, at faldsikringen overholder alle lovkrav uden at gå på kompromis med den daglige drift.

Nærbillede af karabinhage fastgjort til ankerpunkt på wirebaseret faldsikringssystem.
Montør arbejder med wirebaseret faldsikringssystem på fladt tag og tilpasser wiren mellem ankerpunkter.
Ankerpunkt med wire til faldsikring monteret på fladt tag

Regler for arbejde på flade tage

Arbejde på flade tage skal planlægges og udføres, så risikoen for nedstyrtning forebygges. Hvis det ikke er muligt at etablere et kollektivt værn, fx et rækværk ved tagkanten eller en synlig holdbar markering 2 meter fra kanten, skal der anvendes en anden egnet faldsikringsløsning, fx wireløsninger eller ankerpunkter.

Specialiseret sikring til taghældninger under 15°

Flade tage er ikke ufarlige, for selv med en hældning under 15° er der risiko for gennemstyrtning eller fald. Som tommelfingerregel skal medarbejdere derfor sikres mod fald ved arbejde i højder over 3,5 meter.

Værd at vide om faldsikring på flade tage

  • Taget sikres som udgangspunkt med kollektive løsninger. Når disse ikke er mulige eller hensigtsmæssige, anvendes individuel faldsikring som et mere fleksibelt og effektivt alternativ
  • Faldsikring kræves som udgangspunkt ved en faldhøjde over 3,5 meter
  • Visse forhold kræver altid faldsikring, uanset højden
  • Faldsikringen skal etableres, før arbejdet på taget begynder
  • Faldsikringen skal lovmæssigt serviceres og kontrolleres én gang årligt

Skræddersyet til din tagkonstruktionen

Ingen tage er ens, og derfor tilbyder vi heller ikke én standardløsning. Vores faldsikringsløsninger bygger på et meget stort udvalg af ankerpunkter og wireløsninger fra ABS Safety og er designet til at kunne integreres i stort set alle typer tagflader.

Komponenterne er kendetegnet ved en ekstrem høj kvalitet og styrke, hvilket betyder, at vi ofte kan installere systemerne med færre ankerpunkter og dermed minimere antallet af gennembrydninger i tagfladen. Det skåner bygningens klimaskærm og giver mindsket risiko for kuldebroer og utætheder. Samtidig giver det mulighed for højkvalitetsløsninger til attraktive priser.

 

De oversete fælder på flade tage

Det er ikke kun tagkanten, der udgør en risiko på flade tage, og de farligste situationer opstår ofte de steder, man ikke umiddelbart forbinder med en faldrisiko. Derfor bør du altid tænke følgende ”fælder” ind i den samlede faldsikring.

Ovenlysvinduer:

Glas eller plast kan ikke nødvendigvis bære en person, og gennemstyrtning gennem ovenlys er derfor en af de største risici på flade tage.

Teknikhuse, skakter og indhak:

Komplekse tagflader med niveauforskelle, ventilationsskakter, mv. er en ofte overset risiko, der kræver specifik sikring.

Pendulering:

Hvis ankerpunktet ikke er korrekt placeret, er der risiko for penduleffekt ved et fald. En præcis dimensionering er derfor afgørende for at sikre et kontrolleret faldstop.

Illustration af faldsikring på fladt tag med wire, ankerpunkter og markeret rød risikozone ved tagkant.

Maksimal fleksibilitet og diskret sikkerhed

En gennemtænkt faldsikringsløsning er lige så fleksibel og brugervenlig, som den er sikker. Vores wiresystemer giver brugeren fuld frihed til at bevæge sig sikkert over store arealer og omkring tekniske installationer med en hurtig og sikker tilkobling. Samtidig dominerer installationen hverken bygningens arkitektoniske udtryk eller står i vejen for den daglige drift.

Den rette løsning afhænger af tagets konstruktion og de specifikke arbejdsopgaver.

 

Permanent faldsikring til regelmæssig tagadgang/brug

Fastmonterede ankerpunkter og wiresystemer anvendes typisk på tage med behov for regelmæssig adgang til ventilationsanlæg, solceller og andre installationer. Fordelen er, at systemet altid er klar til brug og brugeren nemt kan tilkoble sig og få adgang til et uafbrudt workflow.

 

Mobile faldsikringsløsninger

Mobile løsninger som Safety Bull er ideelle ved midlertidige opgaver eller i de tilfælde, hvor en permanent løsning ikke er mulig eller ønsket, fx ved store tagflader.

Det mobile ankerpunkt kan anvendes på tage med op til 5 graders hældning. Fordelen er en fleksibel sikring, der følger brugeren og sikrer fuld mobilitet over hele tagfladen.

Kvalitet, der hviler på et stærkt fundament

  • Alt udstyr er gennemtestet og godkendt iht. europæiske standarder
  • Løsningerne monteres, kontrolleres og serviceres af egne, uddannede fagfolk
  • Fuld dokumentation, let tilgængelig og samlet digitalt ét sted
  • Grundig rådgivning og skræddersyede løsninger baseret på 40 års erfaring

Lad os skabe trygge rammer på taget

Faldsikring er meget mere end udstyr. Du får grundig rådgivning, en skræddersyet løsning og fuld dokumentation gennem hele processen.

Grundig rådgivning

Vi gennemgår bygningen og anbefaler en løsning, der matcher taget, arbejdsgangene og dit budget.

En sikker plan

Vi planlægger projektet, installerer faldsikringen og sørger for fuld dokumentation gennem hele forløbet.

Service og eftersyn

Med en serviceaftale sikrer vi rettidig service og kontrol og samler al dokumentation digitalt ét sted.

Vi er din livline fra første rådgivning til sidste eftersyn.
Montør installerer wirebaseret faldsikringssystem på fladt tag og fastgør wiren til et ankerpunkt.

Klar til næste skridt?

Vi rådgiver dig om faldsikringsløsninger, planlægning og compliance – og hjælper dig til en komplet løsning med øje for bygningen, budgettet og den daglige drift på taget.

Ja, det er muligt at sikre brugerne på taget, uden at gennembryde tagfladen.

ABS Safety tilbyder et omfattende program af ankerpunkter, der både dækker løsninger med og uden gennembrydning af tagpappen.

Ved permanente wireløsninger anvender vi ABS Safety-produkter i meget høj kvalitet. Den høje styrke betyder, at vi typisk kan nøjes med færre ankerpunkter og dermed færre gennembrydninger.

Derudover findes der mobile løsninger som Safety Bull: en mobil faldsikringsvogn, der følger brugerne rundt på taget uden at være fæstnet til konstruktionen.

SafetyBull er en mobil faldsikringsvogn, der giver dig mulighed for at udføre dit arbejde frit og sikkert.

SafetyBull kan tilpasses med sidestøtter, skridsikkert underlag og værktøjskasse, så du har materialerne lige ved hånden og ekstra fleksibilitet til at udføre opgaven.

Vi tilbyder et bredt udvalg af faldsikringsløsninger til kollektiv og individuel sikring, herunder rækværk, wireløsninger, ankerpunkter, stiger, adgangsveje og personligt faldsikringsudstyr (PPE-udstyr).

Løsningerne skræddersyes til det enkelte projekt for at sikre, at faldsikringen lever op til gældende krav og samtidig er brugervenlige og giver optimal sikkerhed ved tagarbejde. 


I forbindelse med faldsikring betragtes tage med en taghældning op til 15° som et fladt tag. Arbejdstilsynet skelner mellem tage med en hældning op til 15° og tage med en hældning over 15°, da kravene til sikkerhed varierer afhængigt af tagets hældning, arbejdets karakter og risikoen for nedstyrtning. 

Før der vælges faldsikring til tag, er det nødvendigt at identificere steder og situationer, der kan medføre risiko for fald. Valget af faldsikringsløsning afhænger af opgavens art og de fysiske rammer. Ved faldsikring på flade tage skelnes der typisk mellem forebyggelse, fastholdelse eller stopsystemer.

  • Forebyg: Kollektiv sikring som barrierer, rækværk, mv. fjerner risikoen for fald.
  • Fasthold: Wire- eller skinnesystemer samt PPE-udstyr forhindrer brugeren i at nå ud til tagkanten.
  • Stop: Faste eller mobile ankerpunkter samt ergonomisk PPE-udstyr sikrer en kontrolleret standsning i tilfælde af fald. 

Hvilken type faldsikring, der er bedst til netop dit tag, beror på en konkret vurdering fra vores eksperter.