Faldsikring uden kompromiser
Bliv klogere på ansvarsfordelingen mellem bygherre, rådgiver, arbejdsgiver og bruger, så sikkerheden står distancen og lever op til gældende krav.
Når det gælder sikkerheden i højden, er ansvaret ikke placeret ét enkelt sted. Europæisk lovgivning og Arbejdstilsynets vejledning foreskriver en kæde af ansvar, der starter ved de første streger på tegnebrættet og rækker helt ud til manden på taget.
Herunder får du overblik over dine pligter som hhv. arbejdsgiver, ansat, bygherre og rådgiver.
Virksomheden, der udfører opgaven, har ansvaret for, at arbejdet på taget kan planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Skriftlig risikovurdering: Udarbejdelse af en konkret risikovurdering for det specifikke arbejde, så alle regler overholdes og potentielle farer håndteres på forkant.
Forebyggelse af nedstyrtning: Kollektive sikkerhedsforanstaltninger som fx rækværk eller stillads skal som udgangspunkt prioriteres. Ved arbejde og færdsel på flade tage kan rækværk erstattes af en tydelig og holdbar markering placeret mindst 2 meter fra kant.
Hvornår må faldsikring anvendes til tagarbejde: Individuelt faldsikringsudstyr kan bruges som eneste sikkerhedsforanstaltning, når arbejdet er kortvarigt, og når udstyret bruges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kortvarigt arbejde er en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer.
Håndtering af særlige risici: Særlig agtpågivenhed og tiltag ved forhold, der øger faldrisikoen, fx glat underlag, kraftig blæst, dårlig sigtbarhed, opmærksomhedskrævende arbejde, mv.
Instruktion og tilsyn: Sikring af, at medarbejderne er korrekt oplært i brug af udstyr og modtager de nødvendige instruktioner for at kunne udføre opgaven forsvarligt.
Kom godt fra start med en skriftlig risikovurdering, der giver overblik over opgavens omfang og risici. Skemaet fra BFA hjælper dig med at kortlægge behovet og træffe de rette forholdsregler.
Den enkelte medarbejder har pligt til at medvirke til, at sikkerheden på arbejdspladsen fungerer i praksis og beskytter både dem selv og deres kollegaer.
Efterlevelse af sikkerhedstiltag: Ansvar for at sikre, at de sikkerhedsforanstaltninger, der fremgår af risikovurderingen, efterleves i praksis.
Indberetning af fejl og mangler: Arbejdsgiveren skal informeres øjeblikkeligt, hvis der konstateres fejl eller mangler ved faldsikringen, som medarbejderen ikke selv kan rette.
Standsning ved farligt arbejde: Hvis der er fejl og mangler eller arbejdsforholdene ændrer sig, skal ansatte standse arbejdet og afvente nærmere instruktioner.
Korrekt brug af udstyr: Ansvarlig anvendelse af personligt faldsikringsudstyr og tekniske hjælpemidler i overensstemmelse med producentens anvisninger.
Som bygherre er du øverst ansvarlige for, at rammerne for sikkerheden er på plads. Bygherres pligter kan i praksis udføres af en udpeget arbejdsmiljøkoordinator.
Sikkerhedskoordinering: Sørge for koordinering i forbindelse med projektering og udførelse af arbejde og færdsel på tage. Dette omfatter også klarhed over, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner fælles sikkerhedsforanstaltninger.
Tidsplan og PSS: Sikring af, at tidsplanen og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) fastlægger, hvor og hvornår den enkelte aktør færdes eller udfører arbejde på taget.
Risikohåndtering: Eventuelle særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges og vurderes. Det kan fx være tydelig afmærkning eller at undersøge, om taget er sikret mod gennemstyrtning, før arbejdet påbegyndes.
Arbejdsmiljøkoordinering: Sikre, at der udpeges en arbejdsmiljøkoordinator til at varetage pligterne under projektering og udførelse, såfremt bygherre ikke selv varetager disse. Det kan fx indebære at vælge specifikke typer af stilladser, der tilgodeser alle parter, som skal færdes på taget.
Læs den uddybende oversigt over ansvarsfordelingen mellem byggeriets parter på side 41 i branchevejledningen for Arbejde på tage (PDF)
Arkitekter, ingeniører og rådgivere har et juridisk ansvar for, at projektet er ”bygbart” og kan vedligeholdes forsvarligt. Det gælder både under selve udførelsen og i bygningens fremtidige drift.
Sikkerhed i projektmaterialet: Projektmaterialet skal udarbejdes, så risiko for bl.a. fald fra taget kan forebygges, så alle kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt iht. gældende normer.
Bygbarhed og planlægning: Arkitektoniske, tekniske og organisatoriske valg skal være under hensyntagen til planlægningen af de forskellige arbejdssituationer eller arbejdsfaser, som bliver udført samtidigt.
Samarbejde om sikkerhed: Inddrage bygherres koordinator gennem hele projekteringen, samt sikre fuld adgang til projektmaterialet. Dette skal sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes under både udførelse og fremtidig vedligeholdelse.
Rådgivning om relevante forundersøgelser: Vurdering af hvilke forundersøgelser, der bør foretages af hensyn til sikkerhed og sundhed, fx konstruktionens bæreevne eller forekomst af asbest.
Vejledning om bygherres pligter: Gennemgang af de lovmæssige forpligtelser, der påhviler bygherren, herunder rammerne for arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver.
Det er de færreste, der har komplekse lovkrav siddende på rygraden. Men det har vi. Derfor sidder vi klar til at rådgive dig til en løsning, der både er sikker og fungerer i praksis.