Hvilke producenter samarbejder I med?
Vi stiller høje krav til din sikkerhed. Derfor samarbejder vi kun med udvalgte producenter, og tilbyder et omfattende sortiment af faldsikringsudstyr og løsninger fra blandt andre ABS, Zarges og SafetyBull. Alle løsninger og udstyr er godkendt efter gældende europæiske standarder og udvalgt med øje for fleksibilitet, bevægelsesfrihed og driftssikkerhed.
Hvad er SafetyBull?
SafetyBull er en mobil faldsikringsvogn, der giver dig mulighed for at udføre dit arbejde frit og sikkert. SafetyBull kan tilpasses med sidestøtter, skridsikkert underlag og værktøjskasse, så du har materialerne lige ved hånden og ekstra fleksibilitet til at udføre opgaven.
Hvilke faldsikringsløsninger tilbyder I?
Vi tilbyder et bredt udvalg af faldsikringsløsninger til kollektiv og individuel sikring, herunder rækværk, wireløsninger, ankerpunkter, stiger og personlige værnemidler (PPE-udstyr). Løsningerne skræddersyes til det enkelte projekt for at sikre, at de lever op til gældende krav og samtidig giver optimal sikkerhed og brugervenlighed.
Kan faldsikring etableres uden at bryde tagmembranen?
Ja, det er muligt at sikre brugerne på taget, uden at gennembryde tagfladen. ABS Safety tilbyder et omfattende program af ankerpunkter, der både dækker løsninger med og uden gennembrydning af tagpappen. Ved permanente wireløsninger anvender vi ABS Safety-produkter i meget høj kvalitet. Den høje styrke betyder, at vi typisk kan nøjes med færre ankerpunkter og […]
Hvilket faldsikringssystem skal jeg vælge?
Før der vælger faldsikring, er det nødvendigt at identificere steder og situationer, der kan medføre risiko for fald. Valget af faldsikring afhænger af opgavens art og de fysiske rammer, hvor man skelner mellem forebyggelse, fastholdelse eller stopsystemer. Hvilken type faldsikring, der giver mening i netop dit tilfælde, beror på en konkret vurdering fra vores eksperter.